Lønberegning

Det er en god idé mindst en gang årligt at kontrollere, om man får den rigtige løn.

Læreres og børnehaveklasselederes løn er forskellig alt efter hvilken kommune man er ansat i. Det er en afspejling af lokale prioriteter og aftaler om lokal løn.
Derfor har lærerkredsen udarbejdet et lønberegningsskema for alle tre kommuner for lærere og børnehaveklasseledere, der er ansat i folkeskolen.


Med din lønseddel og opgaveoversigt i hånden - og kendskab til din anciennitet (hvor mange år du har arbejdet som lærer eller børnehaveklasseleder) skulle du være i stand til at kontrollere din lønseddel. Hvis skemaet driller, er du velkommen til at henvende dig til din tillidsmand eller kredsen.


Lønberegningsskemaer, der gælder fra 1.10.2023 - 31.3.2024:

Lønberegningsskema for lærere og børnehaveklasseledere i Faaborg-Midtfyn Kommune

Lønberegningsskema for lærere og børnehaveklasseledere i Kerteminde Kommune.

Lønberegningsskema for lærere og børnehaveklasseledere i Nyborg.

 

Hvis du er ansat på Nyborg Heldagsskole, Rævebakkeskolen eller udenfor folkeskolen, anbefales du at kontakte lærerkredsen for at få tjekket din løn.